Færre UFO’er – mere strikkelyst
Der har været tidspunkter, hvor mine ufærdige strikkeprojekter fyldte mere i mit hoved, end de gjorde i mine kurve.
Jeg stoppede faktisk med at tælle, da jeg nåede over 25.
Det var ikke fordi, jeg strikkede for lidt.
Tværtimod.
Men fordi overblikket manglede – og strikkelysten langsomt blev afløst af dårlig samvittighed.
Og sådan skal strik ikke føles.
Strik op – ikke strik mere
For mig handler Strik op ikke om at producere hurtigere eller gøre alt færdigt.
Det handler om at skabe ro.
Om at vælge projekter til – og også vælge nogle fra – med god samvittighed.
Om at lade strik være et sted for fordybelse, rytme og nærvær. Ikke endnu en ting på to do-listen.
Derfor deler jeg her de tre greb, jeg selv bruger, når mine WIP’s og UFO’er begynder at fylde for meget.
1. Trævl op – med omsorg
Har du et projekt liggende, som du godt ved, du aldrig får færdigt?
Så er det helt okay at lade det slutte.
Måske passer størrelsen ikke længere.
Måske er du ikke længere forelsket i modellen, farven eller garnet.
Måske er du bare et andet sted end dengang, du slog maskerne op.
At trævle op er ikke et nederlag.
Det er en lettelse.
Og ofte betyder det, at du får dejligt garn tilbage – klar til det projekt, der faktisk passer til dig nu.
2. Læg en plan – efter lyst, ikke alder
Når vi gennemgår vores projekter, er det fristende at tænke, at det ældste skal være det næste.
Men strik fungerer sjældent godt på den måde.
En sommertop behøver ikke blive strikket færdig i januar.
Et tungt projekt kan godt vente, hvis hovedet er træt.
Strik skal styres af lyst – ikke af dårlig samvittighed.
Prøv i stedet at planlægge med blidhed:
- ét lettere projekt
- ét mere krævende
- måske noget, der er nemt at tage med “on the go”
Det giver variation – og mere glæde.
3. Ét projekt ad gangen (uden pres)
Du behøver ikke være færdig i næste uge.
Og du behøver ikke have alt i gang på én gang.
En enkel tommelfingerregel kan være:
- én UFO
- ét projekt, du allerede er godt i gang med
Det giver fremdrift uden pres – og gør det nemmere at mærke lysten igen.
Når garn kan hjælpe med at gøre færdigt
For nogle handler Strik op også om det praktiske:
at finde det sidste nøgle, den rigtige farve eller et alternativ, der gør det muligt at komme i mål med et projekt.
Derfor har jeg samlet et OUTlet, hvor du kan spare 25–40 % på garn, der udgår af mit sortiment – eller allerede er udgået hos producenten.
Der er rigeligt til nye projekter, men også masser af garn, der egner sig perfekt til at gøre UFO’er færdige.
OUTlet er tænkt som en støtte til bevidste valg og færdiggørelse – ikke til at starte forfra med fyldte kurve.
Strik med ro
Strik behøver ikke være perfekt.
Det behøver ikke være hurtigt.
Og det behøver slet ikke være styret af dårlig samvittighed.
Hvis færre UFO’er kan give mere strikkelyst –
så er det et rigtig godt sted at starte.
Vil du være med, kan du dele din proces med #enufoadgangen.
På fredag fejrer vi ikke tomme kurve – men overblik 🍾🧶
Yarnforward er et sted, hvor du ikke skal skynde dig
Tak fordi du læser med.
Og fordi du er en del af et fællesskab, hvor strik gerne må være langsomt.
Tak for at du vil strikke med mig
Kærlig hilsen
Conny
Yarnforward.dk