Kollektion: Baby

Strikkekits og garnkits – garn samlet til dit næste projekt

Her finder du Yarnforwards strikkekits og garnkits til udvalgte strikkeprojekter.

Et strikkekit indeholder både garnet til projektet og den digitale opskrift.

Et garnkit indeholder garnet til projektet, men ikke opskriften.

På det enkelte kit vælger du størrelse, farve og de øvrige muligheder, der hører til projektet.

Garnet er valgt til projektet

Jeg vælger garner, som passer til projektets strikkefasthed, udtryk og anvendelse.

Nogle kits er sammensat med det garn, designeren oprindeligt har brugt. Andre er sammensat med et garnalternativ fra Yarnforwards sortiment.

Når jeg foreslår et andet garn end det oprindelige, er det et bevidst valg og ikke blot et garn med nogenlunde samme tykkelse.

Jeg ser blandt andet på:

  • strikkefasthed
  • løbelængde og garnets tykkelse
  • fibre og garnets konstruktion
  • hvordan garnet falder og føles
  • hvilket udtryk garnet giver i den færdige strik

Du bør altid strikke en strikkeprøve, før du går i gang. Selv når garn og opskrift passer godt sammen, kan din personlige strikkefasthed være anderledes.

Hvad følger med?

Ved hvert kit kan du se præcis, hvad der er inkluderet.

I et strikkekit får du garn i den mængde og farve, du har valgt, samt den digitale opskrift.

I et garnkit får du garn i den mængde og farve, du har valgt. Opskriften følger ikke med og skal købes eller hentes separat.

Strikkepinde, knapper, lynlåse og andet tilbehør følger ikke med, medmindre det specifikt er angivet ved det enkelte kit.